Idet jeg bragte disse principper frem for folk til sabbatsmødet, virkede alle til at mærke at herren havde talt gennem det svage redskab. Vi kaldte på dem som ønskede at hellige sig selv til Herren, og flere svarede igen. Efter at disse havde frembåret deres vidnesbyrd, kom styrtregnen ned. Det var som om himlens vinduer blev åbnet. Jeg gør dette til symbol på hvad Herren vil gøre for sit folk og lade sildigregnen falde på dem, med sin rige velsignelse i sandhed og retfærdighed. Vi brugte nogen tid på at synge ”Den evig grønne kyst,” ”Står mit navn skrevet der?” ”Når sløret er rullet bort,” og lignende sange. Ligeså snart stormen stilnede af, havde vi en bedestund, og ældre Daniells og Robinson bad i Ånden, som jeg aldrig havde hørt dem bede før. Så sluttede mødet.