Moderen har måske gjort sit yderste for at få tingene til at gå jævnt. Hun har prøvet at tale venligt til sine børn, og dette har kostet hende anstrengelser. Det har kostet megen tålmod at holde børnene i gang og gøre dem lykkelige. Men hun kan ikke tale om det hun har gjort som en stor bedrift. Det virker som om at hun ikke har gjort noget. Men sådan er det ikke. Himmelske engle passer på den forgræmmede moder, bemærker de byrder hun bærer dag for dag. Hendes navn kan ikke høres i verden, men det stor skrevet i Lammets livets bog. Moderen har en mere ophøjet position end kongen har på sin trone.