Hvis jeg fik et syn ved et møde ville mange sige at det var opstemthed, og at nogen har hypnotiseret mig. Da ville jeg gå alene ud i skovene, hvor ingen andre end Gud kunne se og høre, og bede til ham, og han ville nogle gange give mig et syn der. Jeg glædede mig da, og fortalte dem at Gud havde åbenbaret sig for mig alene, hvor intet dødeligt menneske kunne påvirke mig. Men jeg fik af vide af nogle at jeg havde hypnotiseret mig selv. O, tænkte jeg, er det kommet dertil at dem som ærligt går til Gud alene har bedt om hans løfter, og påberåber sig hans frelse, skal anklages for at være under hypnosens modbydelige og sjæls-fældende indflydelse? Beder vi til vor venlige fader i himlen om ”brød,” og modtoger kun en ”sten,” eller en ”skorpion?” Disse ting sårede mig, og pressede min sjæl i en stær pine, lige ved at opgive håbet, medens mange vil have mig til at tro at der ikke var en Helligånd, og at alle de øvelser som Guds hellige mænd havde erfaret blot var hypnose, eller Satans bedrag.