Til dem som har ansvar for vore skoler vil jeg sige: Er Gud og Hans lov jeres glæde? Er de principper som I følger sunde, rene og uforfalskede? Er I selv, i praksis, underlagt Guds kontrol? Ser I nødvendigheden af at adlyde Ham i hver enkelthed? Hvis I fristes til at bruge penge, der betales til skolen, til noget der ikke gavner skolen særlig meget, behøver jeres principstandard nøje kritik, så det tidspunkt ikke kommer hvor I vil kritiseres og findes for lette. Hvem er jeres bogholder? Hvem er jeres kasserer? Hvem er jeres forretningsleder? Er de omhyggelige og kompetente? Se på det! Det er muligt at penge ikke bruges rigtigt uden nogen forstår klart hvordan dette skete; og det er muligt at en skole hele tiden lider tab, på grund af dårlig ledelse. De ansvarlige mærker tydeligt dette tab, og alligevel tror de at de har gjort deres bedste. Men hvorfor lader de gælden vokse? Lad dem med ansvar for skolen finde skolens finansielle situation hver måned. |