Jeg bønfalder jer, mine brødre og søstre, om at gøre den tilstundende jul til en velsignelse for jer selv og andre. Jesu fødsel blev ikke helliget af jordens store mænd. Han var himlens Majestæt; alligevel havde denne kongelige person ingen tjenere. Hans fødsel blev ikke æret af de samme mennesker, som han kom for at frelse. Men hans komme blev fejret af den himmelske hærskare. I en stjernes skikkelse ledte Guds engle de vise mænd på deres mission med at lede efter Jesus. De kom med gaver og kostbare ofre bestående af røgelse og myrra for at give deres ofre til den barnekonge, profetierne havde talt om. De fulgte de herlige budbringere med overbevisning og glæde. Englene gik forbi profeters skoler og kongers paladser og viste sig for de enkle hyrder, der vågede over deres hjorde om natten på Betlehems sletter. Først kom en engel til syne, klædt i himlens pragtskrud; og så overraskede og rædselsslagne blev hyrderne, at de kun kunne stirre på den himmelske gæsts vidunderlige herlighed med uudsigelig forundring. Herrens engel kom til dem og sagde: "Frygt ikke, for se! Jeg bringer jer budskabet om en stor glæde, som skal være for alle mennesker; thi for jer er der på denne dag i Davids by født en Frelser, hvis navn er Kristus, Herren. Og dette skal være et tegn for jer: I skal finde barnet svøbt, liggende i en krybbe." Aldrig så snart var deres øjne blevet vænnede til denne ene engels herlige nærværelse, førend se! Hele sletten var oplyst af den vidunderlige stråleglans fra en hærskare af engle som opfyldte Betlehems sletter. Engelen beroligede hyrderne, før han åbnede deres øjne, så de kunne se den himmelske hærskare, som alle priste Gud og sagde: "Ære være Gud i det højeste og på jorden fred for mennesker, som har hans velbehag."