Medens jeg var i den fortvivelsestilstand havde jeg en drøm som gjorde et dybt indtryk på mig. Jeg drømte jeg så et tempel hvortil mange personer samledes. Kun dem som søgte tilflugt i dette tempel ville blive frelst, når tiden ville afslutte. Alle, som forblev udenfor, ville fortabes for evigt. Skarerne udenfor som gik omkring på deres forskellige måder, hånede og spottede dem som gik ind i templet og fortalte dem at denne sikkerhedsplan var et listigt bedrag, at der i virkeligheden ikke var nogen fare ligemeget hvad de gjorde. De tog endda fat på nogle for at beskytte dem fra at haste inden for murerne.