Unge mænd og kvinder viser ofte stor uafhængig angående giftemål, som Herren intet havde at gøre med dem, eller de med Herren, i denne sag; og at det er en sag som alene angår dem selv, som hverken Gud eller deres forældre på nogen måde behøver at styre. De mener at hengivelsen af deres kærlighed til en anden er en sag i hvilken blot de selv må adspørges. De tager stor lig fejl, og nogle få års erfaring i ægteskabet lærer dem i almindelighed at det er en jammerlig fejltagelse. Dette er den store årsag til så mange ulykkelige giftemål, i hvilke der findes så lidt sand, ædelmodig kærlighed, og så lidt ædelmodig overbærenhed imod hinanden. Sådanne opfører sig ofte i sit egen hjem mere som forkælede børn, end som en ærværdig, kærlig mand og hustru. |