Jakob følte at Gud har krav på ham, som han måtte anerkende, og at de særlige tegn på guddommelig gunst som blev ham givet, krævede noget tilsvarende igen. På samme måde, kræver alle de velsignelser vi får et gensvar. Alle vore barmhjertighedsgavers Ophavsmand burde modtage, ikke kun taknemmelighed, men håndgribelige ting igen. Vor tid, vore talenter, vor ejendomme, burde være, og vil være for enhver sand kristen, betroet ham helligt til Hans tjeneste, som har betoret os disse velsignede gaver. Når der er gjort en særlig udfrielse for vor skyld, når nye og uventede nådegaver er blevet tildelt os, burde vi ikke tage ligegyldigt og ryggeløst imod dem, med et utaknemligt hjerte. – Gud vil have at vi følger Jakobs eksempel, lover Herren at give alle hans nådegaver igen. Fortsættes |