David og Saul står foran os i denne historie som vidt forskellige i karakter. Davids handlemåde tydeliggør det faktum at han havde Herrens frygt som begyndelse for visdom. Men Saul blev berøvet sin styrke, fordi han ikke gjorde lydigheden mod Guds bud til sin livsregel. Det er en forfærdelig ting for et menneske at sætte sin vilje op imod Guds vilje, som det er åbenbaret i hans særlige krav. Al den ære som et menneske kan få på et riges trone, vil være en fattig erstatning for at tabe Gudsfrygt igennem en illoyal handling mod himlen. Ulydighed mod Guds bud kan kun bringe katastrofe og vanære til sidst. Gud har givet ethvert menneske sit arbejde, ligeså sandt som han udpegede Saul Israels regering; og den praktiske og vigtige lektie for os er at føre vort bestemte arbejde på en sådan mode at vi kan møde vort livs historie med glæde, og ikke med sorg |