Uanset hvor ivrigt sandheden forsvares, vil det, så længe hverdagslivet og karakter ikke bevidner om dens helliggørende kraft, ikke nytte noget. En sådan kurs forhærder hjertet, og indsnævrer sindet til en formel kraftesløs gudsfrygt. Nogle som bekender sig til sandheden, men ikke kender til dens forvandlende nådesarbejde i hjertet, bliver egocentriske, kritiserende, hårde og modbydelige. Andre bliver modtagelige og overgivne, og bøjer sin vej for at behage enhver. Når hjertet ændres fra synd til hellighed, vil der opstå en frygt for at forhåne Gud. Et sådant nådesarbejde vil anspore mennesker til at handle retfærdigt, elske barmhjertighed, og vandre ydmygt med Gud. I deres arbejde som prædikanter, vil det sætte dem i stand til at udvikle, faste afgjort principper, som ikke kan bestikkes eller vakle fra sin renhed for at få jordiske goder.