Da begyndte jubelåret, hvor landet skulle hvile. Jeg så den gudfrygtige slave rejse sig i triumf og sejr, og ryste de lænker af der bandt ham, medens hans onde mester var rådvild, og vidste ikke hvad han skulle gøre, for de onde kunne ikke forstå ordene fra Guds røst. Snart viste sig en stor hvid sky. Den har aldrig før været så smuk. På den sad Menneskesønnen. Til at begynde så vi ikke Jesus på skyen, men idet den drog nærmere jorden, kunne vi beskue hans smukke person. Da denne sky først vise sig, var den tegnet på Menneskesønnen i himlen. Guds Søns røst kaldte de sovende hellige frem, iklædt med en herlig udødelighed. De levende hellige blev forandret på et øjeblik, og blev taget op med dem i sky vognen. Overalt så det herligt ud idet den rullede opad. På hver side af vognen var der vinger, og under den var der hjul. Og idet vognen rullede opad, råbte hjulene Hellig, og idet vinger bevægede råbte de: Hellig, og de ledsagende hellige engle råbte: Ære, Halleluja. Og vognen rullede opad mod den Hellige By. Jesus åbnede portene til den gyldne By, og førte os ind. Her blev vi budt velkommen, for vi havde holdt ”Guds bud,” og havde en ”ret til livets træ.”