Ved begyndelsen af den Hellige Sabbat, (5. jan.) gik vi i bøn sammen med Bro. Belden-familien i Rocky Hill, Ct., og Helligånden faldt over os. Jeg blev taget bort i et syn til det Allerhelligeste, hvor jeg så Jesus i stadig forbøn for Israel. I bunden af hans klæde var en klokke og et granatæble, en klokke og et granatæble. Da så jeg at Jesus ikke ville forlade det Allerhelligeste, før alle sager var afgjort, enten til frelse eller til fortabelse: og at Guds vrede ikke kunne komme før Jesus havde afsluttet sit arbejde i det Allerhelligeste – aflagt sit præsteklæde og iklædt sig selv med hævnens klæder. Da vil Jesus træde ud imellem Faderen og mennesket, og Gud vil ikke længere være tavs; men udgyde sin vrede over dem, som har forkastet hans sandhed. Jeg så at nationernes vrede, Guds vrede, og tiden til at dømme døde, var forskellige begivenheder, den ene fulgte efter den anden. Jeg så at Mikael ikke havde stået frem, og at trængselstiden, som aldrig før var, endnu ikke var begyndt. Nationerne bliver nu frede, men når vor Ypperstepræst har afsluttet sit arbejde i Helligdommen, vil han stå op, påtage sig hævnens klæde, og så vil de syv sidste plager udgydes. Jeg så at de fire engle ville holde de fire vinde, indtil Jesu arbejde var udført i Helligdommen, og så vil de syv sidste plager kommer. Disse plager gjorde de onde mod de retfærdige rasende, og de mente at vi havde udgydt dem over dem, og hvis de kunne befri jorden for os, så ville plagerne vare ved. Et dekret gik ud om at ihjelslå de hellige, som fik dem til at råbe dag og nat efter befrielse. Dette var tiden for Jakobs trængsel. Da råbte alle de hellige i åndspine, og blev udfriet ved Guds Røst. Da sejrede de 144 000. Deres ansigter blev oplyst af Guds herlighed. Da fik jeg vist et kompani som råbte af smerte. På deres klæder stod skrevet med store bogstaver: ”Du er vejet på vægten, og fundet for let.” Jeg spurgte hvem dette kompagni var. Englen sagde: ”Disse er dem, som tidligere har holdt sabbaten og har opgivet den.” Jeg hørte dem råbe med en høj røst: ”Vi har troet på dit komme, og lært den med kraft.” Og medens de talte, faldt deres øjne på deres klæder og så skriften, og da ville de jamre sig højt. Jeg så at de havde drukket af de dybe vande, og besmittede resten med deres fødder – trådte sabbaten under fode, og det er derfor de er vejet på vægten og fundet for lette. Da førte min ledsagende engel mig til Byen igen, hvor jeg så fire engle flyve til Byens port, og overbragte netop guldkortet til englen ved porten. Så så jeg en anden engel hurtigt flyve fra retningen af den største herlighed, og råbte med høj røst til de andre engle, og vinkede med noget op og ned i sin hånd. Jeg spurgte min ledsagende engel om en forklaring for hvad jeg så. Han fortalte mig at jeg ikke kunne se mere end det, men han ville snart vise mig hvad de ting jeg så betød.