Nu var det blevet Elias’ tur. »Da sagde Elias til alt folket: »Kom hen til mig!« Og da alt folket var kommet hen til ham, satte han Herrens nedbrudte alter i stand. Elias tog tolv sten, svarende til tallet på Jakobs sønners stammer, han, til hvem Herrens ord lød: »Israel skal være dit navn!« Og af disse sten byggede han et alter i Herrens navn og gravede rundt en rende om alteret, så stor at den kan indeholde to mål korn. Derpå lagde han brændet tilrette, huggede tyren i stykker og lagde den på brændet. Så sagde han: »Fyld fire krukker med vand og hæld det ud over brændofferet og brændet!« Og da de havde gjort det, sagde han: »Een gang til!« Og da de havde gjort det anden gang, sagde han: »Een gang til!« Og de gjorde det endnu en gang. Det drev af vand rundt om alteret, også renden fik han fyldt med vand. Men ved afgrødeofferets tid trådte profeten Elias frem og sagde: »Herre, Abrahams, Isaks og Israels Gud! Lad det kendes i dag, at du er Gud i Israel og jeg din tjener, og at jeg har gjort alt dette på dit ord! Hør mig, Herre, hør mig, for at dette folk må kende, at du Herre er Gud, og at du atter drager deres hjerte til dig« Da fór Herrens ild ned og fortærede brændofferet og brændet og stenene og jorden; endog vandet i renden slikkede den bort. Da alt folket så det, faldt de på deres ansigt og råbte: »Herren er Gud, Herren er Gud!«