Hvordan så Gud på sin lidende tjener? Svigtede han ham fordi modløshed og fortvivlelse havde grebet ham? Oh! Nej. Elias var lammet af modløshed. Hele dagen havde han slidt uden mad. Da han førte Akabs vogn løb han foran den til byens port, var han ved godt mod. Han havde høje forhåbninger om Israel, så de som et folk ville vende tilbage til deres alliance med Gud, og blive genindsat under hans gunst. Men den reaktion som ofte følger troens ophøjelse, bemærkelsesværdigt og herlig fremgang, lagde Elias under pres. Han blev ophøjet fra Pisgas top, til at være ydmyget til den laveste dal i tro og følelser. Men Guds øjne er stadig på sin tjener. Han elsker ham ikke mindre når han føler sig hjertebrudt og svigtet af Gud og mennesker, end da der, som hans bønnesvar, lynede ild ned fra Himlen, og oplyste Karmel.