Hele hjertet skal gives til Gud, ellers vil Guds sandhed ikke have en helliggørende virkning på liv og karakter. Men det er et sørgeligt faktum at mange som bekender Kristi navn aldrig har givet deres hjerter til ham i enkelthed. De har aldrig erfaret brødebetyngelsen af fuldstændig overgivelse til kristendommens krav, og konsekvensen er at sandhedens forvandlende kraft ikke er i deres liv; den dybe og blødgørende indflydelse fra Kristi kærlighed viser sig ikke liv og karakter. Men hvilket arbejde må der ikke gøres at give Guds hjord føde, hvis underhyrderne var korsfæstet med Kristus, og levede med Gud for at samarbejde med flokkens Overhyrde! Kristus kalder på mænd ti at arbejde ligesom han arbejdede. Der er behov for et inderligere, kraftigere og mere indtrængende vidnesbyrd om sandhedens magt, som den kommer til udtryk i den praktiske gudsfrygt hos dem, der bekender sig til at tro på den. Frelserens kærlighed i sjælen vil lede til afgjort forandring i den måde som medarbejderne arbejder for de sjæle på, der er ved at gå tabt. Når sandheden tager sjælens befæstning i besiddelse, er Kristus på hjertes trone, og menneskeagenten kan sige: ”Jeg er korsfæstet med Kristus, jeg lever ikke; men ikke jeg, men Kristus lever i mig; og det liv som jeg nu lever i kødet lever jeg ved tro på Guds Søn, som elskede mig, og gav sig selv for mig.”