Så blev den himmelske sang hørt af de dødelige ører, og det himmelske kor vendte tilbage til himlen, mens de sluttede deres sang, som til alle tider vil blive husket. Lyset blegnede bort, og nattens skygger faldt endnu en gang over Betlehems høje og sletter; men i hyrdernes hjerter forblev det mest strålende skue nogen dødelig nogen sinde har set og det velsignede løfte og forsikringen om menneskenes Frelsers komme til denne verden fyldte deres hjerter med glæde og jubel og blandede sig med fortrøstning og en vidunderlig kærlighed til Gud. I enkel tillid til Gud skyndte hyrderne sig at følge de himmelske budbringeres anvisninger for at finde det kongelige barn, ikke i et palads, ikke engang i et almindeligt herberg, men i en stald. De bøjede sig i ærbødighed for barnekongen og tilbad derved ingen afgud. Men hvor er det sikkert, at de, der bekender sig til at elske Jesus, samtidigt dyrker afguder. Deres opmærksomhed, tanker og kræfter bliver helliget stakkels dødelige. Slægtninge og venner bliver sat i stedet for den tilbedelse, der alene tilkommer Gud.