Prøv det i hver en menighed. Hav særlige møder, når I kan - møder med ydmygelse med sjælens ransagelse - møder, hvor snavset kan blive renset væk fra hjerte døren, så at den velsignede Frelser kan komme ind. Hvor kunne det blive en vidunderlig tid, når det gamle år dør, og det nye fødes. Hvis vi hver især prøver på at gøre, hvad vi kan fra vor side, er Gud trofast som har givet os sine løfter, og han vil opfylde sin del rigeligt, mere end I kan bede om eller selv tænke jer til. Lad ikke flere øjeblikke blive ødet bort. Lad os nu stå op og gøre alvorlige anstrengelser for at opelske Jesu overvindende kærlighed. Vi behøver at blive smeltede, for at slaggerne kan blive fjernet. Vi behøver at lære sagtmodighed og ydmyghed af hjertet i Kristi skole, idet vi drager nærmere og tættere ind til Jesus. |