Her er en belærende lektie for alle Kristi efterfølger. Han er en belærende lektie for alle Kristi efterfølger. Han har tænkt sig at ingen af disse lektier skal gå tabt, men skrives til gavn for fremtidige slægter. Det er nødvendigt med varsomme ord og handlinger når kristne er samlet, får at de ikke glemmer Jesus, og de forbigår det faktum at Jesus ikke er iblandt dem. Når de vækkes til deres tilstand, opdager de at de har rejst uden hans tilstedeværelse, som kunne give fred og glæde i deres hjerter, og der går dage med at vende tilbage og lede efter ham som de burde have husket på hvert øjeblik. Jesus vil ikke findes i deres selskab som er ligeglad med hans tilstedeværelse, og som indlader sig på samtaler der ikke henviser til deres Genløser, som de bekender at deres håb om evigt liv centrer sig omkring. Jesus undgår deres selskab, sådan gør englene også, som gør hans befalinger. Disse himmelske budbringere tiltrækkes til de folkeskarer hvor tankerne er splittet fra himmelske ting. Disse rene og hellige ånder kan ikke forblive i den gruppe hvor Jesu nærhed ikke er ønskværdig og opmuntres, og hans fravær ikke bemærkes. Af denne grund eksisterer der stor knurren, sorg og modløshed. På grund af manglende meditation, årvågenhed og bøn har de mistet alt som er værdifuldt. De guddommelige lysstråler, der udgår fra Jesus, er ikke hos dem, opmuntrer dem med deres elskende og ophøjende indflydelse. De er opgivet af tungsind, fordi deres ligegyldighed og pietetsløse ånd har adskilt Jesus fra deres gruppe, og drevet tjenende engle fra dem.