Menighedsmedlemmer bruger deres Herres penge til forskellige former for selvtilfredsstillelse, og selv om der er brug for midler til at støtte kirken med, gives der godt til teaterunderholdning eller et stort aftensmåltid. Derved går bekendende kristne sammen med verdslige i munterhed og letsind, fest og opvisning – nogle gange langt værre i virkeligheden, som i en lidt anderledes form anklages som landets lovbrydere. Og alt dette for at få midler fra dem som ikke har interesse for religion, og som kun påvirkes af et ønske om sensuel tilfredsstillelse! Er dette ikke grundlag for afgudsdyrkelse?