Jesus forlod sin majestæt og herlighed og kom til vor jord. Han blev fattig for vor skyld og led for vore synder. Han døde for, at du ved hans fattigdom kunde blive rig. Han var en sorgens mand og fuld af piner. Han blev såret for vore overtrædelser, knuset for vore misgerninger. Straffen lå på ham for, at vi skulde finde fred, og vi have fundet lægedom i hans sår. Skulde vi vige tilbage ved tanken om, at vi måske ikke kunde få så megen tid til at smykke vort legeme, fordi han har købt os så dyrt? Skulde vi unddrage os fra at give vor tid, vore hjerter og vore helligste følelser til Gud?