Helligdommens forhæng nåede ikke op til bygningens top. Guds herlighed, skulle kunne ses over nådestolen, blev delvis synlig fra den første afdeling. Direkte foran arken, men adskilt af gardinet, var røgelsesguldalteret. Ilden på dette alter var optændt af Herren selv, og blev helligt varetaget ved at forsyne det med hellig røgelse, som fyldte helligdommen med sin vellugtende sky, dag og nat. Dens vellugt bredte sig vidt omkring i tabernaklet. Når præsten sendte røgelse frem for Herren, så han hen mod nådestolen. Selvom han ikke kunne se den, vidste han at den var der; og idet røgelsen rejste sig som en sky, steg Herrens herlighed ned på nådestolen, og fyldte det allerhelligste, og fyldte så ofte begge afdelinger, så præsten ikke kunne forrette tjeneste. Når præsten i det hellige sendte sin bønner i tro til nådestolen, som han ikke kunne se, rettede Guds folk deres bønner til Kristus foran nådestolen i det himmelske helligdom. De kan ikke beskue deres mellemmand med det naturlige øje, men med troens øje, så de kan se Kristus foran nådestolen, og rette deres bønner til ham, og kræve visselig has mellemkomst gaver.