Den tilbedelse som Jehova selv havde forordnet blev foragtet og forsømt, fordi den blev forbundet med onde menneskers synder. Dette var en kritisk tid for Guds folk. Ugudelighed, ryggesløshed og endog afgudsdyrkelse herskede i et forfærdeligt omfang iblandt dem. Og hvor var nu Israels præst og dommer? Eli var ikke uvidende om den måde hans sønner optrådte på. Trofaste mænd, som knurrede over præsteskabets fordærv, lagde sagen frem i sin sande karakter over for ham. Folkets harme var blevet vækket, og han fik beklagelser fra alle sider af. Han havde forbigået disse overtrædelser, indtil han ikke længere turde være tavs om dem. Men denne ældre fader fastholdt stadig den samme svaghed, som han altid havde udvist mod sine egensindige sønner. Han tog ingen afgørende forhåndsregler for at få dem til ret igen, men bebrejdede dem mildt, som med personer med en sart samvittighed, som tidligere var falde for fristelse: - -