Hvorfor skulle denne bog, denne dyrebare skat, være ophøjet og skattet som en værdsat ven? Denne er vort kort over livets stormfulde hav. Den er vor rejsehåndbog, der viser os vejen til de evige boliger og den karakter, vi må have, for at bo i dem. Der er ingen bog, som ved læsning af den vil ophøje og styrke sindet så meget som ved studiet af Bibelen. Her vil intellektet finde temaer af den mest ophøjede karakter til at kalde på dens kræfter. Der er intet, der vil udruste alle vore åndsevner med kraft, som ved at bringe dem i kontakt med åbenbaringens formidable sandheder. Anstrengelsen for at fatte og måle disse store tanker udvider sindet. Vi kan grave dybt ned i sandhedens mine og samle dyrebare skatte, som vi kan berige sjælen med. Her kan vi lære den sande måde at leve på, den tryggeste måde at dø på. |