Gud indkalder alle arbejdere til sin vingård. Han ønsker de der har en uddannelse i guds ord, de hvis kampvåben ikke er kødelige, "men mægtige gennem gud til at nedstyrte borge; til at kaste falske efterligninger til jorden og enhver magt der ophøjer sig imod erkendelsen af Gud, mennesker der søger at bringe enhver tanke om lydighed mod Kristus til fangenskab. Med sådanne må vort store spørgsmål være: Er det Guds vilje? Er det hans vej? Har jeg engageret mig i en sag som vil holde mig fra bøn, fra at tjene Gud? Hvis det er tilfældet, må jeg opgive det, for i stedet at reflektere lyset så det skinner på andres vej og så jeg ikke ledes væk fra Gud. Er den underholdning jer er engageret i af den slags, som styrker mit hjerte til den trofaste tjeneste for Gud? Vil det bestyrke mig til at møde fristelserne og gøre mig i stand til at se fristelserne og verdens veje? Kan jeg spørge Gud om at gå med mig til det selskab jeg er på vej til, som er et arrangement for min egen fornøjelses skyld? Hvis ikke, vil jeg ikke gå derhen, ligemeget hvor attraktivt det måtte synes. Jeg er nødt til at have Guds ære for øje alene. Intet skal få lov til at komme imellem og få mig til at se tingene i et perverteret lys, så min interesse bliver delt og jeg ikke ærer Gud af hele mit hjerte.