Jeg vil formane dig til at altid bede. Her er der ingen hvileplet; der er ingen periode hvor du kan slappe for dine anstrengelser, ingen periode hvor du nemt kan ophøre din stræben og pinsler for at gå ind ad den lige port. Det er tydeligvis farligt at sætte din lid til denne verdens ting, og bruge din tid på dine egne syndige tilfredsstillelser. Du forguder selvet, og gør denne verden til din Gud. Der er ingen periode hvor du kan gøre sådant sikkert. Når du er så engageret kan du mærke sygdom efter dit hjerteanfald, og døden kan komme på sporet af dig. Din prøvetid kan slutte du bliver ikke frelst. Du tænker ikke hvornår Herren skal komme i himlens skyer, i sin faders herlighed, med den hellige englehær, så han vil give dig din prøvetid, så du kan få en anden anledning til at danne din karakter for himlen? Er det at give sig tid til at opnå moralsk udmærkelse for at komme ind i herlighedens rige? Dér vil du ikke få en anledning. Så er det for sent. Så er der intet soneblod som beder for at du får bortvasket syndens pletter. Sådan som du, er vil du forblive. Sådan som du falder, sådan vil du stå op i opstandelsen. Og hvis du lever når Menneskesønnen åbenbares, skal du findes netop sådan, om du ikke er parat, skal du forblive sådan. Den urene kan ikke opnå fuldkommen kristen karakter. Intet renselsesarbejde kan udrettes.