Dem som ikke har båret tunge ansvar, som ikke har haft for vane at føle det meget dybt, kan ikke forstå Elias følelser, og være forberedt på at give ham den ømme sympati som han fortjener. Gud ved og kan læse hjertets smertelige pinsel under fristelse og hård kamp. Ligesom Elias sov under gyvelbusken, blev han vækket af en blød berøring og behagelig røst. Han farer straks op i rædsel, til at flygte, som om det er hans fjende på jagt efter hans liv, som faktisk havde fundet. Men det medynkende kærlige ansigt bøjede sig over ham, ser han ikke en fjendes ansigt, men en ven. En Guds engel er blevet sendt med mad fra himlen for at støtte Guds trofaste tjener. Hans stemme siger til Elias: »Rejs dig og spis.« Efter at Elias havde fået af den forfriskning der var tilberdt ham, sov han igen. Den anden gang tjener Guds engel det som Elias mangler: Han berører den udmattede og trætte mand, og med medynkende ømhed siger til ham: »Rejs dig og spis, fordi rejsen har været for meget til dig.« Elias blev styrket, og gennemførte sin færd til Horeb. Han var i en ørken. Han overnattede i en hule i ly for vilde dyr.