Israel har sovet i stolthed, mode verdslighed midt i deres midte. Det er disse ting som adskiller Gud fra sit folk, som har lukket arken bort fra dem. Når sandheden påvirker deres hjerter, vil den skabe en død over for verden. Så vil de lægge den ydre besmykkelse til side, og hvis de er døde vil de ikke bevæges af ikke-troendes, latter, hån og spot. De vil mærke et ivrigt ønske for at adskille sig fra verden, ligesom deres Mester. De vil ikke efterligne dens stolthed, mode eller skikke. Det ædle formål vil altid være foran dem, til Guds ære, og vinde en evig arv. Denne udsigt vil opsluge alt der er af jordisk art. Gud vil have et folk der er udskilt og adskilt fra verden. Og lige så snart at nogen føjer et ønske om at efterligne verdens mode, ligeså hurtigt ophører Gud med at anerkende dem som sine børn. De viser at de er fremmede for nåde, fremmede for den sagtmodige og ydmyge Jesus. Hvis de kender ham, vil de vandre værdig med ham.