Mange som deltager i andagtsmøder, og ikke er blevet instrueret af Gud tjenere, og blevet stærkt fornyet og velsignet af at søge Jesus, er vendt tilbage til deres hjem uden at få det bedre end da de forlod dem, fordi de ikke nærede betydningen af at bede og våge derover, da de vendte til deres hjem. De føler sig ofte tilskyndet til at beklage sig om andre, fordi de erkender deres tab. Nogle knurrer imod Gud, og irettesætter ikke sig selv som årsag til deres eget mørke og sindslidelser. De bør ikke være nedladende over for andre. Fejlen er hos dem selv. De har snakket og spøgt og afvist den himmelske gæst, og selv er de kun blevet til skam. Det er alles privilegium at beholde Jesus hos sig. Hvis de gør det, vil deres ord være udvalgte, og mildnet med nåde. Deres hjerters tanker må oplæres til at meditere over himmelske og guddommelige ting.