Beretningen om ydmygelsen, selvfornægtelsen og selvopofrelsen af vor Frelsers liv, betragtes som en gammel beretning, som er blevet usmagelig for den fine fantasi. Den har ikke nok interesse, til at oprøre hjertet, og leder til selvfornægtelse for Kristi skyld, eller for sjæles skyld som han døde for. En stor del af kristenverden siger med deres praksis: ”Lad os spise og drikke, for i morgen dør vi.” Deres religion har ingen ophøjende og forædlende indflydelse på dem selv eller på samfundet. Selvom alt de har er Guds gave, anerkender de ikke dette, som sådant.