Nu er det tiden til at berede sig for at møde Kristus. Gud har givet os en beredelsestid, og dersom vi bruger den til vore egne lysters tilfredstillelse i stedet for at fornægte og forsage os selv, vil vi være uforberedte for afgørelsen i dommen. På den dag vil mange påberåbe sig, at de ikke vidste, at Kristi komme var nær. Men denne undskyldning vil ikke være gyldig. De vidste det ikke, simpelthen fordi de ikke vilde vide det. Gud gav dem anledninger nok, men de lukkede øjnene, at de ikke skulde se, og tilstoppede ørene, at de ikke skulde høre. Alt, hvad de tænkte på, var at forlyste sig i denne verden. Ligesom menneskene på Noahs tid levede de for at dyrke deres eget jeg. |