Gud havde tilstået Hanna sit hjertes ønske, hun var blevet højt begunstiget fra himlen, og hun følte at han kunne ikke gøre mindre tegn på sin taknemmelighed, end at gøre en offentlig anerkendelse af den guddommelige barmhjertighed og kærlig hensynstagen. Inspirationens ånd kom over hende, og fra en tilbageholdende og genert kvinde, blev hendes røst nu hørt i folkets forsamling, der lød af pris til Gud: