Medmindre andre skulle komme inden for deres indflydelse, vil de være som frugtløse træer. Deres velstand skal ikke kun bruges i selvisk øjemed. De skal lindre de nødlidendes mangler, og gøre frivillige ofre til Gud for at fremme interesserne i hans sag. De bør ikke misbruge deres privilegier, til at sætte sig imod, men bør beskytte den forsvarsløse, afhjælpe den såredes fejl, og derved give et ædelt eksempel på godgørenhed, medfølelse, og dydighed, for dem som var lavere stillet og afhængig. Hvis de ikke laver om på deres opførsel, men fortsætter med at være ustyrlig, selvisk og principløs, vil de rettelig repræsentere træet som ikke har gode frugter. Denne lektie kan alle kristne bruge. Over for verden bør Kristi efterfølgere bevidne en forandring i deres liv til det bedre, og vise ved deres gode gerninger Guds Ånd forvandlende indflydelse i deres hjerter. Men der er mange som ikke bærer frugt til Guds ære; de beviser ikke en radikal forandring i deres liv. Selvom de gør sig høje bekendelser, har de ikke næret det nødvendige i at få en personlig erfaring for sig selv, ved at engagere sig i kristne pligter forstærket ved deres nye og hellige forpligtelser, ikke mærker noget tungt i deres ansvar for at gøre deres Mesters arbejde, med klarhed og flid.