Den rige skal ikke rose sig af sin rigdom. Hvis vi knytter os med kærlighed til timelige ting, kan vi ikke ophøje Kristus. Satan vil gerne have, at vore tanker er optaget af dette livs anliggender, så vi taber det højere liv af syne, men vi har ikke råd til at give efter for hans påfund. Kristus er ophavet til såvel alle timelige som åndelige velsignelser. Hvis han har givet os rigdom, vil det ikke sige, at vi har krav på den som vor egen. "Saml jer ikke skatte på jorden, hvor møl og rust fortærer, og hvor tyve bryder ind og stjæler, men saml jer skatte i Himmelen. Hvor hverken møl eller rust fortærer, og hvor tyve ikke bryder ind og stjæler." Paulus regnede alt for tab i sammenligning med at vinde Kristus. Men når Frelseren kræver vor ejendom og vor tjeneste, findes der mange, der ser, at de ikke kan både adlyde Gud og føre deres jordiske skatte med sig, og de beslutter at blive ved deres skatte. Jesus forlod al sin herlighed, og blev fattig, så vi gennem hans armod kunne blive rige. Men hvor få af hans bekendende efterfølgere værtsætter dog hans store offer! Hvor få er villige til at følge hans eksempel! Hvor kan dog de, der venter at stå om Guds trone og være iført hans retfærdighed, tvivle om Gud og ængste sig for, at han vil lade dem komme til at mangle noget? Hvor er deres tro? Vor himmelske Fader giver ravnene føde, og vil han ikke langt mere sørge for os? "Læg mærke til liljerne på marken, hvorledes de vokser; de arbejder ikke og spinder ikke; men jeg siger jer, at end ikke Salomon i al sin pragt var klædt som en af dem." Hvis vi havde det rette syn på Kristus, ville vi ikke tillade noget at komme imellem ham og os.