”Her læser vi de advarsler som Gud gav det gamle Israel. Det var ikke hans gode behag at de skulle strejfe så længe rundt i ørkenen, og han ville straks have bragt dem til det forjættede land, hvis de havde underlagt sig, og kunne lide at blive ledt af ham; og fordi de så ofte sårede ham i ørkenen, svor han i sin vrede at de ikke skulle gå ind til hans hvile, andet end to som fulgt ham helt og fuldt. Gud forlangte at hans folk skulle stole på ham alene. Han ønskede ikke at de skulle få hjælp fra dem, der ikke tjente ham. Læs venligst Ezra 4,1-4: ”Men da Judas og Benjamins fjender hørte, at de, der havde været i landflygtighed, var ved at bygge Herren, Israels Gud, et tempel, henvendte de sig til Zerubbabel og til overhovederne for fædrenehusene og sagde til dem: ”Lad os være med til at bygge, for vi dyrker jeres Gud ligesom I. Ham har vi ofret til, lige siden assyrerkongen Asserhaddon bragte os hertil.” Men Zerubbabel, Jeshua og de øvrige overhoveder for Israels fædrenehuse svarede: ”Vi skal ikke i fællesskab bygge vor Gud et hus; vi alene skal bygge for Herren, Israels Gud, sådan som kong Kyros, Persiens konge, har befalet os.” Men landets folk tog modet fra judæerne og skræmte dem fra at bygge. De bestak nogle rådgivere til at kuldkaste deres planer.”