Review and Herald 5/07 1875

Et særligt folk

Kristi tjeneste har ikke deres hjem eller rigdom her. Om alle disse vil forstå at det kun er Herren som regerer, og vi blot har fået lov at bo i fred iblandt vore fjender. Det er ikke vort priviegium at påberåbe os verdens gunst. Vi må gå med til at blive fattige og foragtet blandt menneskers, indtil krigen er ovre, og sejren er vundet. Kristi medlemmer kaldes til at komme ud og skille sig af med verdens venskab og ånd, og deres styrke og kraft består at de er blevet udvalgt og antaget af Gud. Guds søn var arving til alle ting, og denne verdens rigers herlighed og ære blev lovet ham. Da han viste sig i denne verden var det uden rigdom og glans. Verdens forstod ikke hans enhed med Faderen; og udmærkelsen og herligheden i hans guddommelige karakter blev skjult for dem. Han blev derfor "foragtet og afvist af mennesker," og "vi regnede ham for en, der var ramt, slået og plaget af Gud."

Sætning:
- skal ændres til:
navn og/eller e-mail:

Oversætterens indentitet er ikke nævnt her. Ændringen foretages efter vurdering.