Review and Herald 25/08 1874

Tiende og gaver

Grundvolden til frelsens plan blev lagt i opofrelse. Jesus forlod de kongelige boliger og blev fattig, for at vi ved hans fattigdom skulle blive rige. Alle, som har del i den frelse, Guds søn købte til dem ved en så uendelig opofrelse, vil følge det sande mønsters eksempel. Kristus var hovedhjørnestenen og vi må bygge på denne grundvold. Enhver må besidde selvfornægtelsens og selvopofrelsens ånd. Kristi liv på jorden var uegennyttigt; det var præget af ydmygelse og opofrelse, Skal mennesker, der har del i så stor en frelse, som Jesus kom fra himmelen for at bringe dem, undslå sig for at følge deres herre og for at have del i hans selvfornægtelse og opofrelse? Kristus siger: »Jeg er vintræet, I er grenene.« »Hver gren på mig, som ikke bærer frugt, den tager han bort og hver, som bærer frugt, den renser han, for at den skal bære mere frugt.« Det meget vigtige livs princip, saften, der flyder gennem vinstokken, giver grenene næring, for at de må kunne blomstre og bære frugt. Er tjeneren større end sin herre? Skal verdens Genløser vise selvfornægtelse og opofrelse for vor skyld og lemmerne på Kristi legeme leve i selvisk nydelse? Selvfornægtelse er en væsentlig betingelse for discipelforholdet.

Sætning:
- skal ændres til:
navn og/eller e-mail:

Oversætterens indentitet er ikke nævnt her. Ændringen foretages efter vurdering.