Vore søstre har hellere end gerne villet undskylde sig for ikke at påtage sig en forpligtelse, som kræver omtanke og flid, men dette er netop, hvad de behøver for at fuldkommengøre deres kristelige erfaring. De kan virke som missionsarbejdere og være personlig interesseret i at udsprede traktater og blade, som giver en rigtig fremstilling af vor tro og lære. Det er ikke alle der kan rejse udenlands, men alle kan gøre noget hjemme. Mange beskæftiger sig med unødvendig syning, tilpasning og pyntning af deres eget og deres børns tøj, medens de går glip at de gylden øjeblikke, hvor de kunne forbedre deres talenter med at bringe sandheden til andre. Vi skal, som kristne, have en urokkelig overbevisning om at vores tid, vores kræfter og evner er blevet købt med en uendelig pris. Vi har ikke ret til at bruge vores tid på at tilfredsstille vores egne luner og vor stolthed. Som lysets børn skal vi sprede lyset til andre. Vi bør studere hvordan vi bedst kan ærer Gud, hvordan vi kan arbejde for at frelse og velsigne dem, for hvem Kristus døde. Når vi arbejder for at velsigne andre, skal vi få styrke og mod til vores egen sjæl og vi skal modtage Guds velsignelse. Flere hundrede søstre kunne nu være i arbejdet, hvis de havde villet. De selv og deres børn burde gå enkelt klædt i pænt og godt tøj og uden pynt, og den tid, de har spildt på lysten til at tage sig ud, skulle de benytte til missionsarbejde. De kunne skrive breve til venner, som bor længere borte. Vore søstre kunne komme sammen og drøfte, hvordan de bedst kan arbejde. Der kan opspares penge, der kan skænkes som en gave til Gud og bruges til at købe blade og traktater for, som de kan sende til deres venner. De, som nu ingenting gør, burde tage fat og gøre noget. Enhver søster, som bekender sig til at være et Guds barn, burde føle sig forpligtet til at hjælpe alle inden for rækkevidde. Det højest opnåelige kan opnås ved at praktisere selvfornægtelse og velgørenhed for andre. - (fortsættes)