Gud skabte mennesket i sit eget billede, efter sin lighed, fri for synd, og med veludviklede organer. Jorden skulle befolkes med intelligente væsener som kun var lidt lavere end englene. Men Gud ville først prøve det hellige par, og teste deres lydighed; for han ville ikke have en verden fyldt med væsener, som ignorer hans lov. Adam gjorde den værste ting han kunne gøre efter disse forhold. Ved at gøre det som Gud udtrykkeligt havde forbudt, satte han sin vilje op imod Guds vilje, og derved førte krig imod hans forlangender. Den inspirerede pen har akkurat nedskrevet historien om vore første forældres synd og fald, så alle slægter kan advares mod at følge Adams eksempel, i den mindste ligegyldighed over for Guds forlangender. Var han blevet prøvet i større sager, kunne mennesker have undskyldt ulydighedssynden i at det de kalder for mindre ting. Men Gud gjorde prøven med Adam på ting som er det mindste, at vise mennesker at den mindste ulydighed mod hans forlangender er synd i alle henseender af ordet. Gud, universets regeringsmand, har underlagt alle ting under hans lov, ting som er tilsyneladende betydningsløse, og ting af største betydning, beherskes alle af love som tilpasses deres natur. Intet af det som Gud har gjort, er blevet glemt, eller overladt til blinde tilfældigheder. Det menneske som er begavet med fornuftskræfter og samvittighed, gives Guds morallov til at kontrollere dens handlinger. Mennesker tvinges ikke til at adlyde. Det kan fornægte Guds lov, ligesom Adam gjorde, og tage de frygtelige konsekvenser; eller lever mennesket i harmoni med loven vil han høste lydighedens belønninger.