Ingen andre menneskeøjne end ypperstepræsten kunne se på den hellige storslåethed i den inderste afdeling, det særlige bosted for Guds synlige herlighed. Kun en gang om året, kunne ypperstepræsten gå der ind, efter den mest omsorgsfulde og højtidelige forberedelse. Med skælven gik han ind foran Gud, og folket ventede i højtidelig tavshed på at han kom tilbage, med deres hjerter opløftet til Gud i alvorlig bøn for den guddommelige velsignelse.