Betydningen af tro og kærlighed
Jeg har frihed til at tale om enkel tro og dens udøvelse. Tro og følelse er adskilte, ikke afhængige af hinanden. Tro, og stole på det nøgterne løfte, tager Gud på hans ord, ikke på grund af nogen særlig følelse, men fordi Herren har agt det, og vil opfylde hans ord. Jeg føler mig bebyrdet for dette dyrebare folk; for jeg vidste at det ømme hensyn til hinanden som burde eksistere blandt medlemmerne i Herrens familie, ikke opelskes. Lyset fra Golgatas kors åbenbarer en kærlighed som er bred, og dyb og uudtømmelig. Hvis vi beror på vor egen styrke, anstrenger vi os i vor kraft, og kan ikke nærme os denne høje standard; men hvis Kristus forbliver i os og vi i ham, kan vi elske i vor sfære ligeså meget som Kristus gør det i hans sfære. Hvordan kan vi hævde at være Guds børn, når vi ignorer det ofte gentagede befaling at elske hinanden? Kristus siger: ”En ny befaling giver jeg jer, at I skal elske hverandre: ligesom jeg har elsket jer, skal også I elske hverandre. Derpå skal alle kende, at I er mine disciple, om I har indbyrdes kærlighed.” To og kærlighed er guddommelige beviser som vi viser verden som tegn på at vi er lysets børn og ikke mørkets.