Min mand blev ofte velsignet nå han vovede at tro på Gud og stole på hans kraft til at frelse. Til tider virkede han fri og lykkelig, men med fordøjelseslammelsen presset ned over sig lod han ude af stand til at bibeholde de håbefulde følelser, og i tro på en stille tillid til Gud til enhver tid, påberåbte sig hans dyrebare løfter som hans. Dem som kom fra Roosevelt var nød til at vende hurtigt tilbage til deres hjem. Bror Andrews og bror og søster Lindsay blev der stadig. Vi fortsatte vore alvorlige bønner til himlen. Det lod til at være en kamp mod mørkets kræfter. Nogle gange ville min mand i bævende tro gribe Guds løfter, og der blev vundet liflige og dyrebare sejre. Så var hans sind igen nedtrykt, og var for svag til at beholde de sejre han havde vundet.