Idet Johannes meditere over Guds herlighed, der vises i hans gerninger, bliver han overvældet af Skaberens storhed og majestæt. Skulle alle denne lille verdens beborere nægte lydighed mod Gud, ville han ikke efterlades uden herlighed. Han kunne feje alle dødelige mennesker bort fra jordens overflade på et øjeblik, og skabe en ny slægt at befolke den med og herliggøre hans navn. Gud er ikke afhængig af at mennesker ærer. Han kan kalde himlens stjernehære til orden, millioner af verdener der oppe, og at hæve en sang i ære og pris og herlighed for hans navn. "Og himlen priser dit under, herre, din trofasthed i de helliges forsamling. Thi hvem i sky er Herrens lige, hvo er som Herren iblandt Guds sønner? En forfærdelig Gud i de helliges kreds, stor og frygtelig over alle omkring ham."