Hvis mennesker betvinger sig mådehold alt, for ingen højere mål end en krans eller forgængelig krone som løn for deres ærgerrighed, hvor meget mere bør så dem der bekender at være søgende, ikke kun for en uvisnelig krone af evig herlighed, men stræbe efter et liv som varer så længe som Jehovas trone, og evige rigdomme, ære som er uforgængelig, og en vægt af herlighed. Vil det der driver dem som løber det kristne væddeløb, lede dem til praktisk selvfornægtelse, og mådehold i alle ting, så de kan holde deres dyriske tilbøjeligheder underlagt, holde dem under kroppen, kontrollere liderlige lidenskaber og appetit? Så dan de der får del i guddommelige natur, undfly verdens fordærvelige lyster.