Mange bekendende kristne ser på denne position i Kristi liv, som om de var i en almindelig krig mellem to konger, og ikke havde nogen særlig betydning med deres liv og karakter. Derfor har krigens metode, og den forunderlige sejr der blev vundet kun lille interesse for dem. Deres forstandsmæssige kræfter er sløvet af Satans kunstgreb, så at de ikke kan se hvad han, som pinte Kristus med mangfoldige fristelser i ørknen, opsat på at berøve ham hans renhed som den Eviges Søn, skal være deres modstander til endens tid. Selvom han ikke overvandt Kristus, blev hans kræfter ikke svækket over for mennesker. Alle er personligt udsat for de fristelser som Kristus overvandt. Og alle må selv, hver i sær, overvinde. Mange bliver angrebet og falder under præcis de samme fristelser som Satan angreb Kristus med. (fortsættes)