Israels folk stod tryllebundet, blege, urolige og næsten åndesløs i ærefrygt, da Elias kaldte på Jehova, himlens og jordens Skaber. Folket havde været vidne til Baalprofeternes fanatiske og ufornuftige raseri. Nu fik de lov til at bevidne Elias’ rolige og ærefygts indgydende optræden, som en modsætning. Han mindede folket om deres fordærv, som havde vækket Guds vrede imod dem, og kaldte dem således til at ydmyge deres hjerter, og vende sig til deres fædres Gud, så hans forbandelse fjernes fra dem. Akab og hans afgudspræster så forbavset til, med en blanding af rædsel. De ventede resultatet under en ivrig og højtidelig tavshed.