Vi har hver i sær et personligt ansvar. Ingen ven eller næste kan være kriterium for os. Jesus er det eneste sikre forbillede. Har I ikke, mine søstre, givet verden et forkert eksempel i jeres klæder og føje jeres selv? Har I ikke et regnskab at aflægge for Gud for den indflydelse I har udøvet til fordel for unødig besmykning og opvisning? Vor tro må prøves i denne verden. Kristus overvandt for vor skyld, og gjorde derved muligt at vi også kan overvinde. Vi må udholde prøvelser og fristelser her, og derefter modtager vi kronen om vi er trofaste. ”Salig er den, som holder ud i prøvelse, for når han har stået sin prøve, vil han få livets sejrskrans.” Vi skal udsættes for mange fristelser, men udstås disse rigtigt vil de rense og forædle os, ligesom er renset i ild. Når vi udsættes for verdens forlokkelser, og vi troede at det er guld, viser det sig at være det rene affald for os. Vor Forløser ser situationen, og han råder alle til at købe guld af ham lutret i ild; som er tro og oprigtig kærlighed, den nåde som ikke vil udslettes af fristelsens ild ovn.