Kunne kvæget på et tusinde bakker tale, ville de anerkende den Store Hyrdes omsorg. Skovens fugle synger Guds pris med de lifligste toner. Himlene erklærer hans herlighed, hvælvingen kundgør hans hænders værk. Naturens ting – jorden selv, der myldrer med gode gaver og velsignelser – vil lede sindet bort fra selvet for at ære og tilbede Herren Gud, vor Skaber. Og alligevel føler mange mennesker at det ikke er deres pligt at give alt godsets Giver denne tak tilbage. De tilegner sig forsynets gaver, og for ofte holder de sig selv borte fra deres medmennesker, som om verdslige ejendomme har givet dem særlig betydning De vil alligevel lære at det er hjertets godhed, karakterrenhed, ikke verdens rigdomme, som gør et menneske ærværdigt.