Jeg vågnede med sindets heftige kamp og kunne svært overbevise mig selv, at jeg havde drømt. For mig var det som om at min skæbne var fastsat, at Herrens Ånd havde forladt mig og aldrig vende tilbage. Snart efter dette havde jeg en anden drøm. Jeg synes at side i ussel fortvivlelse med ansigtet i mine hænder og tænke på dette: Hvis Jesus var på jorden, ville jeg gå til ham, kaste mig selv ved hans fødder og fortælle ham alle mine lidelser. Han ville ikke forlade mig, han ville have barmhjertighed med mig og jeg ville altid elske og tjene ham. Netop da åbnede døren sig og en person af vidunderlig skikkelse og ansigtsudtryk kom ind. Han så medlidende på mig og sagde: "Ønsker du at se Jesus? Han er her og du kan se ham hvis du ønsker det. Tag alt hvad du har og følg mig.”