»Vær varsomme med eders store ord, frækhed undslippe ej eders mund! Thi en vidende Gud er Herren, og gerninger vejes af ham.« Medens der henvises til Pennias pralende og uforskammede optræden, lader Hanna også her til at tale til alle sand gudsfrygts fjender, som forherliger sig selv, og hånder og foragter troens børn. Stolthed og pral kan ikke narre Gud. Han kender til alles hjerter og liv. Hos ham bliver handlingerne vejet. Han sætter skille mellem menneskers karaktertræk, og vejer ders motiver på vægten. Når han ser at det vil være for menneskers gode og til sin egen herlighed, vil han lægge sig imellem for sit folks skyld. Han vil i rette tid belønne den retfærdige og straffe den onde.