Gud holdt Eli, som Israels præst og dommer, ansvarlig for sit folks moralske og religiøse ståsted, og i særlig grad for hans sønner. Den hårdeste straf burde være tilmålt dem, for at håne Guds ære, og for at modvirke indflydelsen af deres dristige helligbrøde og store umoral. Var det for Eli og for hele Israel, havde ypperstepræsten vist en sådan iver for Guds ære, og et sådant ønske at bortlede hans vrede, som viste sig ved Levis stamme, og slå guldkalvens tilbedere ihjel. Ved den lejlighed eksekverede præsterne, på Guds befaling, dom over lederne for overtrædelse, uden hensyn til rang eller afstamning. Dem som trofast udfører denne smertelige opgave, blev billiget og æret af Herren.